>Måtte have været langt ude< Men Opera lurede uden for min dør og var i gang med at bryde ind, og du havde taget din beskidte lille kniv frem. Så hvem fanden er du? Har du fået penge for dette job, eller er du en simpel tyv, der var ude efter et let bytte på dette tredjerangs hotel ?
En ting var sikker. Det var på høje tid at komme af sted.
Opera gjorde intet ved indbrudstyven. Han var stadig bevidstløs, og når han vågnede op ville manden allerede have været forsvundet længe.
Han efterlod sin kuffert på sengen. Den var blevet nytteløs ballast.
Men Opera tog konens billede ud af rammen. Han stak det ind i sin tegnebog. Rammen smed han fra sig; den var for klodset at bære rundt på.
»Auf wiedersehen, Kamerad,« sagde han til manden på gulvet.
Opera kastede et sidste blik rundt i det trøstesløse værelse, og så gik han ned ad den vakkelvorne trappe og ud af Hotel Elsa uden at sige et ord til manden i receptionen. Den snuskede kvinde var blevet afløst af en ubarberet tyrk, der ikke engang så op, da han gik forbi.
Værelset var betalt for tre dage, og i den tid kunne Opera gøre hvad han ville. På vej forbi receptionen spekulerede han på, om manden ville snige sig ud ligesom han selv, når han vågnede op, eller om han ville gøre et stort postyr ud af, at han var blevet slået ned af den forsvundne gæst fra værelse 5.
Udenfor, i den friske luft, tog Opera en dyb indånding. Det fik ham til at tænke på, hvor dårlig luften havde været i hotel let. Hele natten havde han indåndet en blanding af lummer luft og lugten af surkål.
Han blev enig med sig selv om, at Opera måtte have været langt ude, når han udsøgte sig et hul som Hotel Elsa til sine tyverier.
Han var udgået for cigaretter, og det første, han gjorde, var at finde en tobakshandel og købe en pakke.
»Opera spurgte pigen i kiosken.
Det overraskede ham. Han havde aldrig tænkt på, at han lignede en amerianer.