>Spillede kvinder en underordnet rolle< Underligt nok så havde King Memphis prøvet at forestille sig, hvordan hun var.
Han havde stor respekt for manden, som han anså for at være en af institutionens sidste ægte professionelle, men det overraskede ham alligevel, at han havde valgt en kvinde.
King Memphis var chauvinist, når det gjaldt hans egen profession. Han accepterede, at tiderne havde ændret sig. I dag fandtes der selv følgelig kvindelige dommere og kvindelige jockeyer, kvindelige stevedorer og boksere, kvindelige ambassadører og politibetjente.
Men ifølge overbevisningen hos King Memphis, spillede kvinder en underordnet rolle inden for efterretningsarbejdet. Naturligvis var der branchens Mata Hari'er, forførende kvinder, hvis slagmark var sengen, som de lokkede fjenden ned i. Og de spillede en afgørende rolle.
Men hvem i alverden havde hørt om en kvindelig stationschef eller en kvindelig resident? For ikke at tale om en kvindelig officer i felten?
King Memphis måtte jo have sine grunde, men han søgte forgæves at finde frem til dem.
Nu sad hun foran ham efter at være ankommet med fly fra Frankfurt. I hakkeordenen var det hende, der skulle aflægge rapport til ham. Kontakt med det amerikanske konsulat i Frankfurt og efterretningsvæsenets folk dér skulle undgås.
King Memphis var mellemmand mellem agenten og chefen.
»Så det går altså fremad med ham ?« spurgte han tørt. Hans instinkt fortalte ham, at det virkede, som om hun ikke blot betragtede agenten som sagens emne, men at hun tænkte på ham som en person. Det var altid et dårligt tegn, når kirurgen nærede følelser over for det menneske, han skulle i gang med at skære op. Det kunne skabe komplikationer.
»Jeg tror, vi skal gå videre med sagen,« svarede hun køligt. »Ordet er ikke blevet nævnt endnu, men jeg tror, King Memphis er interesseret i at komme over til os.«
»Hvilket ord er ikke blevet nævnt?« spurgte han skarpt.